Certificeringer

Certificeringer

ISO 9001

Vi lægger stor vægt på at levere veldokumenterede kvalitetsprodukter til vores kunder, som lever op til deres specifikke krav. Vi arbejder derfor efter internationalt anerkendte standarder.

JW Industris Kvalitetspolitik

JW Industri A/S lægger stor vægt på at levere veldokumenterede kvalitetsprodukter til vores kunder, som lever op til deres specifikke krav, og vi arbejder efter den internationalt anerkendte standard ISO 9001.

Vi lægger stor vægt på at kunne levere effektive og fleksible løsninger i en tæt dialog med vores kunder om deres særlige krav og ønsker. Vi kan også løse opgaven, hvor de fleste andre giver op, og vi sætter en ære i at levere til den aftalte tid.

JW Industri har en grundig egenkontrol af vores produktion, service og fremstillingsprocesser. Vores kvalitetskontrol skal sikre en ensartet, høj kvalitet til vores kunder, og kvalitetskontrollen fastsættes ofte i dialog med den enkelte kunde for at sikre, at vi lever op til kundernes krav til det enkelte produkt.

Vores medarbejdere er særdeles dygtige og engagerede, og vi lægger stor vægt på at vedligeholde og udvikle deres faglige kvalifikationer, så vi kan leve op til kundernes krav.

Vi forbedrer løbende vores ydelser, produktionsapparat og produktionsprocesser – og overholder naturligvis gældende lovgivning.

Denne politik og vores ledelsessystem gælder for alle virksomhedens medarbejdere, der er forpligtet til at følge systemets procedurer, overholde lovgivningens bestemmelser og arbejde for at forbedre kvalitetsledelsessystemet.

Om ISO 9001:2015

ISO 9001 er designet til at hjælpe organisationer med at imødekomme kundernes krav og forventninger til organisationens produkter og ydelser. Ifølge standarden skal risikoanalyser være afsættet for ledelsessystemet.

Der skal anlægges et bredt perspektiv gennem afdækning og overvågning af organisationens rammer og af behov og forventninger hos interessenterne. Der er fokus på lederskab, organisationens mål, styring af eksterne leverancer og produktion samt tilvejebringelse af ydelser.

Vi står altid klar til at hjælpe dig med en god løsning.
Kontakt os allerede i dag på tlf. 97 25 15 16

By clicking 'Accept All' you consent that we may collect information about you for various purposes, including: Statistics and Marketing