Dokumenteret produktion
Vi lægger stor vægt på at levere veldokumenterede kvalitetsprodukter til vores kunder, som lever op til deres specifikke krav, og vi arbejder efter internationalt anerkendte standarder som ISO 9001 og DS/EN 1090.
JW Industri arbejder gerne med vanskelige og krævende opgaver, og vi har en stor og avanceret maskinpark. Vi lægger stor vægt på at kunne levere effektive og fleksible løsninger i en tæt dialog med vores kunder om deres særlige krav og ønsker. Vi kan også løse opgaven, hvor de fleste andre giver op, og vi sætter en ære i at levere til den aftalte tid.
Grundig kvalitetskontrol
JW Industri har en grundig egenkontrol af vores produktion, service og fremstillingsprocesser. Vores kvalitetskontrol skal sikre en ensartet, høj kvalitet til vores kunder, og kvalitetskontrollen fastsættes ofte i dialog med den enkelte kunde for at sikre, at vi lever op til kundernes krav til det enkelte produkt.
Vores medarbejdere er særdeles dygtige og engagerede, og vi lægger stor vægt på at vedligeholde og udvikle deres faglige kvalifikationer. Det er vigtigt for os at sikre medarbejderne et godt og sikkert arbejdsmiljø. Målsætningen er nul arbejdsulykker, og vi har bl.a. fokus på sikker og ergonomisk korrekt håndtering af materialer i produktionen.
Fuld sporbarhed
Ved fremstilling af produkter til fødevareproduktion sikres den nødvendige sporbarhed og dokumentation på anvendte materialer, og produkterne lever op til lovgivningens og kundernes fødevaresikkerhedsmæssige krav.
Vi forbedrer løbende vores ydelser, produktionsapparat og produktionsprocesser – og overholder naturligvis gældende lovgivning.
Denne politik og vores ledelsessystem gælder for alle virksomhedens medarbejdere, der er forpligtet til at følge systemets procedurer, overholde lovgivningens bestemmelser og arbejde for at forbedre ledelsessystemets effektivitet.
John Winther
Direktør